Noget galt i halsen

Ved du hvad du skal gøre, hvis et barn får noget i halsen?

Barn under 12 måneder

  • Fjern fremmelegemet, hvis du kan.

  • Læg barnet på maven — ned ad din underarm. Brug dine fingre til at støtte barnets hoved. Giv 5 dunk med håndroden mellem skulderbladene.

Hvis fremmedlegemet ikke kommer ud:

  • Vend barnet om på ryggen. Giv 5 chest thrust (bryststød) i brystkassen (hjertemassage vil sikre, at der stadig er cirkulation i kredsløbet og vil samtidig kunne løsne fremmedlegemet).
  • Skift mellem hjertemassage og 5 dunk i ryggen med håndroden til fremmedlegemet kommer ud.

Hvis barnet mister bevidstheden:

  • Ring 112 og påbegynd hjertemassage.

Barn over 12 måneder

  • Fjern fremmelegemet, hvis du kan.
  • Giv barnet 5 slag mellem skulderbladene med flad hånd (hold så vidt muligt barnets overkrop nedad).
  • Hvis fremmedlegemet ikke kommer ud:
  • Tag fat om barnet bagfra, og grib om din egen knyttede hånd, så hånden presses ind mellem navlen og ribbenskanten.
  • Pres herefter hænderne hårdt ind i barnets mave med et hårdt stød opad. Skift mellem dette og 5 slag mellem skulderbladene.

Hvis barnet er bevidstløs:

  • Ring 112 og påbegynd hjertemassage

Bliv klogere på, hvad du skal gøre, hvis et barn får noget galt i halsen. Se filmen.